Forekomst
Ægte Hussvamp kan forekomme overalt i bygningen i forbindelse med mur- og træværk, beton, indskudsler, isolering mv. Angreb af Ægte Hussvamp opstår typisk i forbindelse med utætheder i tagbe-lægninger, nedslidte tagrender og tagnedløb, utætte brønde og ved indtrængning af terrænfugt.
Er hussvampen først startet kan den ved hjælp af sit specielle strengmycelium hente og transportere vand over større afstande og derved opfugte nye dele af konstruktionen. Derved kan den fort-sætte sin vækst og med tiden udbrede sig fra kælder til kvist. Ægte Hussvamp kan udbrede sig langt i bygningens skjulte konstrukti-onsdele, fx bag paneler, i hulmuren, i fugerne i murværket, bag den indmurede bjælkelagsrem osv., inden man opdager angrebet. Ægte Hussvamp danner oxalsyre for at nedbryde træcellernes hårde kappe af hemicellulose, så den får adgang til cellulosefibrene. Til at regulere syrebalancen har svampen brug for kalk fra fuger, mursten, puds eller mineraluld, ja selv polyuretan skum.
Den Ægte Hussvamp foretrækker stillestående fugtig luft, en træ-fugtprocent på mellem 20-30 % og en temperatur under ca. 25°C. Væksten går i stå, når temperaturen stiger over 25°C, og svampen dør, når temperaturen passerer 37°C. Til gengæld kan den vokse selv ved frysepunktet.
Ægte Hussvamp er under optimale betingelser en meget aggressiv trænedbrydende svamp. Hvor andre trænedbrydende svampe kan bruge mange år på at nedbryde træet, ses ved angreb af Ægte Hussvamp ofte total nedbrydning af det angrebne træ indenfor få måneder selv ved kraftigt dimensioneret træ.
Frugtlegeme
Frugtlegemer fra Ægte Hussvamp ses hyppigt ved angreb i byg-ninger. Når frugtlegemerne ses, er angrebet oftest vidt fremskredet. Selv om angrebet findes i mørke konstruktioner, søger myceliet mod lys, hvor frugtlegemet dannes – fx ved et kældervindue, på trappetrin, en fodliste eller omkring et lysstofrør. Frugtlegemet har ofte form som en flad skive, orange- eller kakaobrun i midten og med en fortykket hvid rand rundt om. I nogle tilfælde ses også kon-soldannelser. Den brunlige farve skyldes de mange millioner sporer som hussvampen producerer for at formere sig. Derfor ses ofte brune til orangebrune, støvede belægninger rundt langs fodlister, paneler etc. afsat af et frugtlegeme et sted i konstruktionen.
Mycelium
Ved helt friske angreb ses kraftig udvikling af et vatagtigt, snehvidt mycelium, ofte med citrongule vanddråber. Når myceliet bliver lidt ældre skifter farven til grålig. Der dannes gradvist tykkere strenge. Ved veludviklede hussvampeangreb ses ofte meterlange, blyantstykke strenge. Karakteristisk for strengmyceliet er, at det ved udtørring bliver stift og hårdt og kan knækkes med et smæld. Strengmycelier fra andre trænedbrydende svampe har ikke denne egenskab.
Undertiden ses i stedet for strengmycelium et gråligt, pergament-agtigt mycelium, der kan trækkes af træet eller murværket i flager. Dette overflademycelium ses typisk på undersiden af gulvbrædder, panelbagsider osv.
Nedbrydning
Ved nedbrydningen mister træet det meste af sin vægt og det sprækker på tværs af fiberretningen (brunmuld, se side 5) med 5-10 cm store sprækkeklodser som resultat, ofte iblandet gråligt mycelium og strenge. Både splint og kerne nedbrydes.
Bekæmpelse med ProtoxSvamp
Levende mycelium fra Ægte Hussvamp kan transportere vand hen til et tørt område i bygningen og der opfugte træet for derefter at angribe og nedbryde det.
Det er derfor meget vigtigt at finde det totale skadesomfang inden man kan starte selve bekæmpelsen af hussvampeangrebet. Overses et område med et angreb af Ægte Hussvamp i bygningen, kan hele udbedringen ende med at være spildt. Det er derfor nødvendigt at foretage en systematisk undersøgelse af angrebets omfang og ud fra det udarbejde en behandlingsplan. For at sikre, at man får alle forekomster af mycelium bekæmpet, medtages en sikkerhedszone på 1 meter. Det anbefales at kontakte et rådgivningsfirma med speciale i omfangsbestemmelse af Ægte Hussvamp.