Mange danske bygninger og boliger er syge af skimmelsvamp
Statens byggeforskningsinstitut skønner, at set over en periode på fem år vil hver tredje bygning i Danmark have haft en vandskade, som kan føre til vækst af skimmelsvampe. Langt de fleste tilfælde er små og kan løses med en simpel udtørring af skaden. Desværre kan for sen udbedring/udtørring betyde omfattende skader på bygningen og det kan have både økonomiske og menneskelige omkostninger.
På landsplan regner man med, at mere end hver 10. lejebolig er ramt af skimmel, og Lunge- og Allergiklinikken i København anslår, at 300.000 danskere er syge på grund af skimmelsvamp i deres boliger.
Nye metoder og materialer med indbygget skimmelangreb
Skimmelskader er ikke kun et problem, der opstår i gamle, dårligt vedligeholdte bygninger og boliger, men forekommer også i nybyggerier. Der er flere faktorer, der leder til skimmelskader: bygningernes almene vedligeholdelsestilstand, dårlige boligvaner, for lidt udluftning, for lidt varme i boligen, men også forkert anvendelse af bygningsmaterialer, dårlige eller ligefrem uegnede bygningsmaterialer og sidst men ikke mindst konstruktionsfejl.
Skimmelangreb i tagkrydsfiner og vindspærreplader er et tiltagende problem. Selv om udluftningen i tagrummet er udført korrekt i henhold til gældende forskrifter, kommer der skimmel på tagkrydsfineren i disse konstruktioner. Puds på isolering medfører ofte vandindtrængning ved vinduer og tagkanter, og skaber dermed grobund for skimmelsvampe, specielt hvis isoleringen er udført på en fugtfølsom bagvæg.
EPS- eller skumbetongulv medfører ofte fugtskader på tilstødende gulve, tage og vægge og giver dermed grobund for skimmelsvampe. Alligevel er brugen af EPS-beton udbredt og der findes pt. ingen officielle anvisninger eller retningslinjer på området, selv om korrekt blanding og brug af EPS-betonen ville forhindre de fleste af disse skader.
Den ventede vækst i bæredygtigt byggeri kan meget vel resultere i en tilsvarende stigning i antallet af skimmelskader. Bæredygtigt byggeri er i stigende grad afhængigt af brugen af naturlige materialer (f.eks. træ og grønne tage) og genbrugsmaterialer, der ikke gencertificeres. Derfor er både vejrbestandigheden og restlevetiden ukendt.
Det betyder, at man med de nye materialer og metoder kommer til at indbygge en stor risiko for skimmelsvamp i nybyggeriet og renoveringer, der bruger dem.
Forebyggelse og udbedring af skimmelskader
Protox´s produkter er designet til at bekæmpe og forebygge skimmelsvampe i indeklimaet uden at efterlade uønsket restkemi og er testet indeklimaneutrale. Protox Skimmel er designet til forebyggelse af skimmelsvampe og Protox Hysan har oparbejdet en position som fagmandens foretrukne valg, når det gælder skimmel- og lugtsanering i danske boliger og bygninger.
For eksempel er den rigtige måde at forebygge skimmel i krydsfiner at behandle undersiden af tagkrydsfineren med Protox Akvagrund2 inden oplægningen. Ved skimmelvækst er afrensning med Protox Hysan en mulighed, men det er meget nemmere og billigere at forbygge end at sanere og renovere.
Protox kan hjælpe saneringsvirksomheder og andre med at forberede sig på en fremtid med et voksende antal skimmelsvampeangreb på vores boliger og bygninger. Protox tilbyder desuden ekspertbistand og medarbejderuddannelse i bekæmpelse og forebyggelse af skimmelsvampeangreb.