Klimaforandringer og livsstilsændringer øger risikoen for skimmelvækst
Klimaforandringer
Klimaforandringer er efterhånden et af de mest omtalte emner i Danmark, både i medierne og ved samtale rundt om frokostbordet. Men er der noget om snakken og får klimaændringerne betydning for din og min hverdag? Ja, faktisk ser vi allerede de begyndende forandringer. Miljøstyrelsen fastslår, at der har været en stigning i gennemsnitstemperaturen i Danmark på 1,5 grader og nedbøren er steget med 15% siden man begyndte registreringen af temperatur og nedbør.
DMI regner med at havet kommer til at stige med 30-60 cm inden århundredskiftet som følge af temperaturstigningerne. Dette øger risikoen for oversvømmelser langs kysterne og bringer et stort antal huse og bygninger i fare. Den øgede nedbør kommer til at påvirke grundvandsstanden i Danmark, der kommer til at stige med en halv meter i en stor del af landet og lokalt nogle steder med flere meter.
Klimaforandringerne medfører en voksende risiko for oversvømmelse og fugtindtrængning i vores boliger enten som følge af havvandstandsstigninger langs kysterne eller grundvandsstigninger inde i landet. Den voksende fugtindtrængning i boliger og bygninger skaber bedre vækstbetingelser for skimmelsvampe samtidig med at det mildere klima forlænger sæsonen for spredning af skimmelsporer. Dermed øges risikoen for skimmelvækst i vores boliger og bygninger markant.
Livstilsændringer
I en tid hvor skimmelpresset på vores boliger og bygninger stiger, tilbringer vi mere og mere tid indendørs. I dag dyrker vi i større grad end tidligere idræt, sport og fitness indendørs. Dertil kommer at vi bruger mere tid på indendørs underholdning såsom computerspil, tv, streaming og sociale medier. Det anslås, at vi i dag bruger 90% af vores tid indendørs og omkring 65% i vores boliger. Dette betyder, at vi i større grad udsættes for en voksende påvirkning af indendørs allergener, afgasninger fra bygninger, VOC’er (flygtige organiske stoffer) fra parfumer og husholdningsartikler, og ikke mindst skimmelsvampe både ude og i særdeleshed hjemme hos os selv.
Astma- og allergiforskere er efterhånden enige om at vi i stigende grad forsegler vores boliger og bygninger for at spare på energien og bruger mere tid indendørs er medvirkende faktorer til det voksende antal af astma- og allergitilfælde vi ser i dagens Danmark.
Klimarigtigt byggeri og renovering
Den første indikator på fugt i boliger og bygninger er som oftest skimmelvækst. Vi oplever i dag et stigende behov for produkter der beskytter vores indeklima mod trusler såsom skimmelsvampe. Protox ApS har oparbejdet en omfattende ekspertise i skimmelsvampebekæmpelse og lugtsanering i boliger og bygninger.
Det er dog ikke alle produkter der er lige egnede til at bekæmpe skimmel i indeklimaet. Protox’s produkter er designet til at bekæmpe og forbygge skimmelsvampe i indeklimaet uden at efterlade uønsket restkemi og er testet indeklimaneutrale. Protox Skimmel er designet til forebyggelse af skimmelsvampe og Protox Hysan har oparbejdet en position som fagmandens fortrukne valg, når det gælder skimmel og lugtsanering i danske boliger og bygninger.
Protox kan hjælpe saneringsvirksomheder og andre med at forberede sig på en fremtid med et voksende antal skimmelsvampeangreb på vores boliger og bygninger. Protox tilbyder desuden ekspertbistand og medarbejderuddannelse i bekæmpelse og forebyggelse af skimmelsvampeangreb.