Vi hører igen og igen om skimmelangreb i tagkrydsfiner og vindspærreplader. Kan man ikke gøre noget for at forhindre det?
Jo, som billedet viser, er der i dette byggeri opsat krydsfiner som vindspærre. Forskellen er, at den ene plade på billedet fra starten af var behandlet med ProtoxAkvagrund, og den anden var ubehandlet – gæt selv hvilken?
Fugt og temperaturvariationer i tagkrydsfiner giver skimmelsvamp
Selv om udluftningen i tagrummet er udført efter alle forskrifter, er der en overhængende fare for, at der kommer skimmel på tagkrydsfineren i sådan en konstruktion. Det skyldes de naturlige fugt og temperaturvariationer i den konstruktion.
Når solen skinner på sådan en tagflade, bliver den gerne 60 grader varm. Det betyder, at luften inde i tagrummet også bliver meget varm og derfor kan indeholde meget fugt. Når solen går ned, falder temperaturen på tagfineren lynhurtigt, og den kolde overflade giver anledning til kondens.
Den fugt der kondenserer på krydsfineren, kan kun “være” i det yderste 1,5 mm tynde finerlag, for lige under det er der en helt vandtæt limfuge, som fugten ikke kan trænge ind i. Det betyder, at det øverste finerlag meget hurtigt bliver opfugtet til over de kritiske 15 % træfugt, og så kommer der skimmelvækst.
Sådan forebygger du skimmelsvamp i tagkrydsfiner
Den rigtige måde at forebygge det på er at behandle undersiden af tagkrydsfineren med ProtoxAkvagrund, inden oplægningen. ProtoxAkvagrund er et godkendt træbeskyttelsesmiddel, der forebygger både skimmel og trænedbrydende svampe. Med en MAL kode på 00-1 kan det påføres med en simpel havesprøjte og én gang for alle løse problemet, inden det opstår.
Er der først kommet skimmelvækst som vist på billedet, er afrensning med ProtoxHysan selvfølgelig en mulighed, men det er mange gange nemmere, for ikke at tale om billigere, at forebygge end at helbrede.
Læs mere om vækstbetingelser samt behandling og forebyggelse af skimmelsvamp her.