Brunmuld, hvidmuld og gråmuld
Betegner forskellige former for nedbrydning forårsaget af trænedbrydende svampe. De 3 vigtigste bestanddele i træ er cellulose, lignin og hemicellulose. Cellulose, der er opbygget som lange snoede fibre, har den funktion, at skabe brudstyrke i træet. Lidt på samme måde som man giver brudstyrke i beton ved at indstøbe et jernnet (rivenet). Når den trænedbrydende svamp nedbryder celulosefibrene, fjernes brudstyrken og denne nedbrydning kaldes brunmuld. Ved brunmuld farves træet brunt og det sprækker i klodser på langs og på tværs af årerne (fiberretningen). Ægte Hussvamp, Gul Tømmersvamp, Hvid Tømmersvamp, Korkhat og Viftesvamp er eksempler på brunmuldsdannende svampe.
Lignin er derimod træets ”fyldstof” – ligesom cementen i en betonstøbning. Hvis den trænedbrydende svamp nedbryder ligninen i træet, vil cellulosetrådene stå tilbage som tydelige trævler. Denne nedbrydning kaldes for hvidmuld. Ved hvidmuld er træet trævlet og blødt, og det sprækker ikke. Nåletræ ændrer ikke farve, mørkere løvtræ bliver afbleget. Hvidmuldsvampe er fx Barksvampe og Ildporesvampe.
Ved gråmuld (overfladeråd) farves træet gråt og mister vægt, men beholder formen. Vådt træ kan trykkes sammen; men genvinder sin form, når trykket lettes. Ved kraftig udtørring dannes små sprækkeklodser. Gråmuld skyldes specielle svampe som ved deres nedbrydning danner tunneller inde i træets cellevægge.
Svampe overblik
| Svampe | Frugtlegemer | Overflademycelium | Nedbrydning |
|---|---|---|---|
| Ægte Hussvamp | Stikker ud som konsoller ell. er pizzalignende. Foldet orangebrun overflade, rand fortykket og hvid. | Ungt: Snehvidt vatagtigt, med vanddråber Ældre: Gråligt løstsiddende iblandet strenge, trækkes af i flager, citron-gule pletter, strenge knækker. |
Brunmuld. Sprækkeklodser i længder fra 5-10 cm. Træet farves brunt. |
| Gul Tømmersvamp | Hyppigt ses ikke frugtlegemer. De er små og flade, diameter 50-200 mm. Vortet brun overflade, rand flad og hvid. | Lysebrune til meget mørkebrune fastsiddende og slangebugtede strenge. | Brunmuld. Fra små (rådskade) og op til ca. 40-50 mm sprækkeklodser, træet blader i årringene (svampeskade). Intakt træoverflade. |
| Hvid Tømmersvamp | Hvide til lyst brunlige, kalkagtige og afsmittende, fastsiddende, små porer (stor variation) | Ungt: Snehvidt vatagtigt. Ældre: Strenge hvide bøjelige og bomuldsagtige, mycelium evt. afsmittende. |
Brunmuld. Små til meget store sprækkeklodser. Forvekles let med Ægte Hussvamp. |
| Rækkeporesvamp | I mørke: blomkålsagtige, ofte med rødlige pletter. I lys: som hvide tømmersvampe der vokser i rækker over hinanden |
Sparsomt, men hvide belægninger på brudflader af sprækkeklodser. Evt. tæt uldent. | Brunmuld. 5-20 mm sprækkeklodser. |
| Viftesvamp | Karrygul/brun hatsvamp med ruskindsagtig overflade, nedløbende lammeller og sidestillet stok. | Hvidligt til karrygult spindelsvævsagtigt mycelium. Hårfine hvidlige til karrygule strenge. | Brunmuld. 5-50 mm sprækkeklodser. Træet mørkt brunfarvet. |
| Sammenhængende Ildporesvamp | Brunt, 10-20 mm tykt fladt tiltrykt sejt med uregelmæssige tætte porer | Karrygule vatagtige totter i det trevlede nedbrudte træ. Trevler partielt belagt med brun belægning. | Hvidmuld. Træet trevler i fiberretningen. |
| Korkhat | I lys, seje korkagtige konsoller på træet. Lyst brune porer på undersiden, oversiden brun stridbørstet, i mørke, sterile brune puder. | I mørke: Fastsiddende hvidligt vifteformet - brunligt korkagtigt, utydelige fastsiddende strenge. I lys: Små hvidlige totter mellem sprækkeklodser. |
Brunmuld. Træets årringe blader op. Ofte små (2-20 mm) sprækkeklodser på bladningerne. |
| Barksvamp | Flade, få mm høj stearin-/voksagtig belægning. | Meget stor variation. | Hvidmuld. Træet trevler i fiberretningen. |