Ventiler

Ventilimprægnering
- Når overfladebehandling ikke er nok

 

Når du imprægnerer trækonstruktioner, kan det være svært at sikre, at imprægneringsmidlet trækker tilpas langt ind i træet med en overfladebehandling. I stedet kan du bruge imprægneringsventiler til at få imprægneringsmidlet helt ind i træet.

Hvornår bruger man imprægneringsventiler?

Når du skal forebygge eller bekæmpe svampe- og insektangreb i træværk, er det en god idé at lægge en strategi for, hvordan du bedst løser opgaven. I den strategi skal du derfor indtænke, hvordan du bedst får midlet til at trænge godt nok ind i træet til, at det har den ønskede effekt.

Her kan ventilimprægnering hjælpe, hvis f.eks.:

  • Træværket er overfladebehandlet
  • Trækonstruktionen er meget stor
  • Det ikke er muligt at påføre midlet på alle sider af træet

Er overfladen behandlet med overfladebehandling, kan imprægneringsmidlet ikke trænge igennem, medmindre overfladen renses fuldstændig af for overfladebehandling. I store eller utilgængelige trækonstruktioner kan det også være svært at opnå en tilstrækkelig dækning, så du får den ønskede effekt af imprægneringen. Her sørger imprægneringsventiler for, at imprægneringsmidlet kommer helt ind i kernen af træet og imprægnerer indefra og ud.

Hvordan bruger man imprægneringsventiler?

Fremgangsmåden for hvordan du bruger imprægneringsventiler er helt ligetil. Følg bare vejledningen her og så er du klar til første og gentagne behandlinger på ingen tid.

Du skal bruge:

  • Boremaskine
  • Hammer
  • Ventiler
  • Airless sprøjtepistol af typen Wagner W180

Sådan ventilimprægnerer du:

  • Bor huller i træet i samme diameter som den valgte ventil. Hullerne kan bores ned til 10-15 centimeters afstand og bores til de er 12 mm fra modstående side.
  • Anbring plastventilen i borehullet og slå den i med en hammer.
  • Pump nu ProtoxSvamp eller ProtoxInsekt ind i træet ved hjælp af den specielle overgangsslange fastgjort til sprøjtepistolen. Trykket ved injektionen skal være 5-10 bar med højeste tryk i nyt træ. En kontraventil forhindrer imprægneringsvæsken i at løbe ud af ventilen, og det høje tryk sikrer en god fordeling af imprægneringsvæsken i træet.

Vi anbefaler, at du behandler mindst 2 gange (gerne flere) med 12-24 timers mellemrum.

Efter behandlingen skal du lade ventilen blive i træet, så den kan bruges til senere efterbehandling.

Er du i tvivl om fremgangsmåden? Vores kunde FUGTEK A/S har været så behjælpelige at demonstrere, hvordan man ventilimprægnerer.

Se videoen her:

Kontakt os, hvis du vil høre mere om imprægnering eller mangler en sprøjtepistol eller imprægneringsventiler. Så vil vi hjælpe dig godt videre.

Læs også

overblik over vores produkter

Vores produktkatalog indeholder guides og beskrivelser m.m.