Svampeangreb afværget trods uautoriseret behandling
Med hjælp af ProtoxSvamp er det lykkedes at forhindre nye svampeangreb i et fredet havehus i Museumshaven i Christiansfeld. Det bemærkelsesværdige ved projektet er, at det ikke er gennemført på den håndværksmæssige korrekte måde, man er kort sagt sprunget over, hvor gærdet er lavest for at spare penge.
Efter at have fjernet det angrebne bjælkelag i havehusets gulv samt en vinduesoverligger blev murværket børstet af for at fjerne løst svampemycelium. Herefter blev murværk og vederlag mættet med ProtoxSvamp. Desuden blev der sat en ny, ikke imprægneret vinduesoverligger i som en kontrol.
Det gamle havehus i museumshaven |
Ægte Hussvamp i bjælkelaget |
Tre år efter reparationen viser et kontrolbesøg i forsommeren 2007, at der ikke er opstået nye angreb af ægte hussvamp.
Uimprægneret vinduesoverligger
lagt i svampeangrebet vederlag
Endestykke af vinduesoverligger
efter 3 år i murvederlag
Normalt er det kostbart at bekæmpe ægte hussvamp, fordi man går grundigt til værks. Ville man være gået frem efter bogen, skulle man have gjort sådan:
Alt murværk afrenses for løs puds, fuger kradses ud, hvorefter halvdelen af den foreskrevne mængde svampemiddel påføres. Herefter udfuges eller berappes murværket og den anden halvdel af svampemidlet påføres. Nyt træværk der lægges ind i murvederlag skal være trykimprægneret (klasse A ell. tilsvarende) og alle snitflader i træ skal være mættet med et godkendt svampemiddel.