PROTOX søger en frisk og udadvendt salgskonsulent med byggeteknisk forståelse
Vi søger en frisk, udadvendt og proaktiv salgskonsulent, som kan lide at møde og tale med mange forskellige mennesker, og som har lyst til at dele viden om PROTOX, vores produkter og metoder. Du vil referere direkte til vores direktør, Bo Mogensen.
PROTOX leverer innovative saneringsløsninger til skadeservice og byggebranchen til bl.a. afrensning og forebyggelse af skimmelsvamp, trænedbrydende svampe og træborende insekter samt løsninger til fiksering af støv- og asbest og rengøring efter brandskader, vandskader og dårlig lugt i boligen. Vores produkter forhandles i byggemarkeder i hele landet, og anvendes af bl.a. malere, håndværkere og skadeservice.
Vi mangler en engageret salgskonsulent til vores team med byggeteknisk forståelse til at rådgive, undervise og videreudvikle vores eksisterende kundeportefølje indenfor bygningssanering. Vores kontor og produktion ligger i Kolding, som også vil være din base 1-2 dage om ugen. Resten af ugen vil du være på farten for at besøge, rådgive og undervise vores danske kunder, studerende på tekniske skoler og andre med interesse for bygningssanering.
Som teknisk salgskonsulent hos Protox forventer vi, at du:
- Opdyrker nye kunder og brancher
- Vedligeholder og videreudvikler eksisterende kunder
- Vejleder kunder og samarbejdspartnere i brugen af Protoxs produkter
- Underviser vores kunder – dels på kontoret i Kolding og dels hos kunderne
- Underviser studerende på tekniske skoler bl.a. tømrere, malere og nedbrydere
- Videreudvikler og opdaterer vores kursus- og undervisningsmateriale
- Har mulighed for at overnatte rundt omkring i landet ca. 25-30 dage om året
Dine kvalifikationer
Som teknisk salgskonsulent hos Protox har det første prioritet, at du er udadvendt og positiv og samtidig har lyst til at sætte dig godt ind i vores produkter og hele saneringsområdet, så du kan videreformidle vores store viden.
Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:
- Byggeteknisk forståelse, gerne fra skadeservicebranchen
- Salgserfaring
- Præsentations- og undervisningserfaring indenfor et teknisk område
- Kendskab til Office-pakken, herunder PowerPoint
- Er udadvendt og god til at snakke med mennesker generelt
Det vil være en fordel – men ikke et krav, hvis du har erfaring med skadeservicebranchen og at afholde kurser og undervisning for et teknisk-interesseret publikum.
Som person forventer vi, at du er:
- Selvstændig og proaktiv
- Udadvendt og positiv
- God til at tale med mennesker og formidle budskaber til en større forsamling
- Kan kommunikere på dansk i tale og på skrift
- Har kørekort til bil (B)
Kort om os
Hos Protox er vi specialister i effektiv forebyggelse og bekæmpelse af skimmelsvamp, trænedbrydende svampe og træborende insekter og. Vores produkter anvendes til sanering af bygninger efter f.eks. angreb af skimmelsvamp, brand, oversvømmelse med opstigende kloakvand og dårligt lugt i boligen.
Protox har eksisteret siden 2003, og vi har igennem årene opbygget en stor og omfattende viden indenfor bygningssanering. Vi arbejder hele tiden på at videreudvikle og forbedre vores produktsortiment og service. Af samme grund er vi også med helt fremme i den grønne omstilling med ISO-certificering, ESG-rapportering og udvikling af en LCA-database (livscyklusvurderinger af alle vores produkters påvirkninger på klimaet, miljøet herunder biodiversitet og menneskers sundhed).
Vi er en mindre organisation med en uformel og venlig tone, hvor alle taler med hinanden. Vi tror på frihed under ansvar og går op i, at vores medarbejdere har det godt. Vi holder nytårskur og andre firmaarrangementer, og vores medarbejderne byder selv ind med ideer aktiviteter f.eks. bowling, padel og golf.
Firmapension og sundhedsforsikring tilbydes til alle ansatte.
Praktiske informationer
Der kan være mange forskellige indgangsvinkler til dette job, og du vil du blive aflønnet efter kvalifikationer.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige profil til vores team. Hvis dette er et job for dig, så send endelig en ansøgning. Du er også altid velkommen til at kontakte vores direktør Bo Mogensen på +45 29 35 22 32 for yderligere information om stillingen.
Besøg også vores hjemmeside www.protox.dk, hvor du kan læse mere om bl.a. vores produktsortiment, kerneværdier og tilgang til bæredygtighed, ligesom du kan downloade vores ESG-rapport.
Ansøgningen sendes til bm@protox.dk.
Du kan også søge stillingen på Jobindex