INSEKT KONC.
Træbeskyttelsesmiddel mod træborende insekter
INSEKT KONC. er et træbeskyttelsesmiddel til forebyggelse og bekæmpelse af angreb fra træborende insekter i træværk f.eks. almindelige borebiller (Anobium punctatum) og husbukke larver (Hylutrupes bajulus L.).
Produktinformation
- Træbeskyttelsesmiddel (Brugsklasse 1)
- Forebyggelse og bekæmper træborende insekter
- Kan anvendes i nyt og gammelt træværk
- Velegnet til beskyttelse af bevaringsværdige bygninger
- Farveløst og vandbaseret.
Kort om produktet
INSEKT KONC. et farveløst og vandbaseret bekæmpelsesmiddel til forebyggelse og bekæmpelse af træborende insekter. Må kun anvendes til træbeskyttelse mod husbuk larver (Hylotrupes bajulus L.), almindelig borebille (Anobium punctatum) og termitter (Reticuliteermes sp.) indendørs. Behandling med INSEKT KONC. kan foretages i f.eks. tagspær, taglægter, hanebånd og etagebjælker.
Produktet er et koncentrat, der skal fortyndes med vand. INSEKT KONC. har MAL 00-3.
Må kun anvendes af professionelle.
Anvendelse
Træværket rengøres omhyggeligt, inden behandlingen påbegyndes ved f.eks. støvsugning. Malede og lakerede overflader skal renses af til råt træ, da INSEKT KONC. ikke kan trænge igennem malingsfilm.
INSEKT KONC. fortyndes i henhold til brugssituationen og kan påføres med pensel, rulle, ventilimprægnering, sprøjtning eller dypning. Ved påføring med pensel eller sprøjte bør behandlingen gentages 2-3 gange – hver gang til mætningspunktet.
Fuldimprægnering af træet i forbindelse med angreb af f.eks. husbukke, kan udføres med imprægneringsventiler. Læs mere om imprægneringsventiler.
Vær opmærksom på, at brug af INSEKT KONC. medfører en mindre rejsning på ubehandlet træ. Hvis den behandlede overflade skal males efterfølgende, bør der foretages en afslibning af overfladen.
INSEKT KONC. Bruges på træ med en temperatur over 5°C, og tørretiden er ca. 8 timer ved 20°C. Redskaber og værktøj rengøres med vand og sæbe efter brug.
Rækkeevne
Forebyggelse: Fortynd 1 liter INSEKT KONC. med 9 liter postevand (10%). Påfør 2 x 100 ml pr m2.
Bekæmpelse: Fortynd 1 liter INSEKT KONC. med 5 liter postevand (16,7%), Påfør 3 x 100 ml pr m2.
Kontrol med UV-lampe
INSEKT KONC. kan tilsættes UV-m arkør for at sikre og kontrollere, at midlet er fordelt på alle overflader. Kontrollen foretages med en UV-lampe
Registreringer for INSEKT
INSEKT KONC. må kun sælges og anvendes i følgende lande:
Danmark: BPR-registreringsnummer 542-9
Norge: BPR-registreringsnummer NO-2022-0229
Sverige: BPR-registreringsnummer 5752
OBS!
Må i boliger og erhvervsbygninger kun anvendes i rum, hvor mennesker opholder sig kortvarigt (f.eks. uudnyttede kælder- og loftsrum).
INSEKT KONC. må ikke bruges til behandling af træ, der kommer i kontakt med fødevarer eller foderstoffer.
- INSEKT KONC. er koncentreret og skal fortyndes med vand.
Relaterede produkter
- FR30: Beskyttelse af bygningsmaterialer (PT10)
- HYSAN (MR20): Specialmiddel til afrensning og desinfektion af skimmelsvamp
- SKIMMEL (MR60): Forebyggelse mod skimmelsvamp

Emballage
5 l
GHS / CLP-klassificering

Advarsel
Kan ætse metaller. Forårsager hudirritation. Kan forårsage allergisk hudreaktion. Forårsager alvorlig øjenirritation. Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer. Undgå indånding af tåge/damp.
Indeholder
Aktivstoffer: m-phenoxybenzyl-3-(2,2-dichlorvinyl)-2,2-dimethylcyclopropancarboxylat;permethrin (ISO) (2.15 g/100g)
”Biocider skal anvendes på forsvarlig vis. Læs altid mærkningen og produktoplysningerne før anvendelse”.
Se hele PROTOX® produktsortiment
Find produktinformation, etiketter og sikkerhedsdatablade