Anvendelse af ProtoxDes


Hvad er ProtoxDes?

ProtoxDes er et bredspektret desinfektionsmiddel. Produktet er et meget mildt oxidationsmiddel og kan derfor anvendes på nærmest alle overflader, der tåler vand og salt.

Det aktive stof i ProtoxDes er hypochlorsyre (HOCl) også kaldet ”super oxideret vand”. ProtoxDes indeholder ca. 0,2 % hypochlorsyre, der er dannet ved elektrolyse af saltvand. Hypochlorsyre dannes også naturligt af de hvide blodlegemer i alle pattedyr og mennesker og bidrager her til bekæmpelse af infektioner. Hypochlorsyre henfalder hurtigt til vand og køkkensalt efter behandlingen. Det efterlader altså ingen restkemi i indemiljøet. Det indeholder desuden ikke brandfarlige eller ”flygtige stoffer” (VOC´ere) og er velegnet til desinfektion af selv store overflader.

Du kan købe ProtoxDes på vores webshop eller hos vores forhandlere.

 

Hvor bruger du ProtoxDes?

ProtoxDes løser alle opgaver inden for overfladedesinfektion i hjemmet, skole- og daginstitutioner, hotel- og restaurationsbranchen, sports- og sundhedsfaciliteter, i detailhandlen og alle steder, hvor du ønsker et sundt og smittefrit miljø.

ProtoxDes:

  • Må anvendes på alle overflader der tåler vand og salt
  • Må anvendes på overflader i forbindelse med fødevarer
  • ProtoxDes bleger ikke sarte overflader som polstrede møbler, tæpper eller tøj – men i nogle tilfælde kræver det en efterbehandling med vand for at undgå saltskjolder
  • Overflader/genstande af kobber og messing bør eftertørres med klud opvredet i vand, da de kan være følsomme over for salt

 

Arbejdsmiljø og sikkerhed

Produktet er ikke mærkningspligtigt og indeholder ingen mærkningspligtige stoffer. Der er derfor ingen specielle forholdsregler, når du bruger ProtoxDes.

Bemærk: Alle produkter der indeholder vand indebærer en risiko for udtørring af huden ved langvarig eller gentagen brug. Personer med særlig sart eller meget tør hud kan derfor med fordel anvende beskyttelseshandsker.

 

Påføring

ProtoxDes påføres med spray og der tørres efter med en klud efter ca. 5 min.


Efter behandling

ProtoxDes kræver ingen efterbehandling.

 


 

Læs også

Fandt du ikke det, du ledte efter?