6. januar 2026: Tak for de mange ansøgninger, som vi lige nu gennemgår. Stillingsopslaget er ikke længere aktivt.
Grafiker søges til PROTOX
– med sans for branding og detaljen
Hos PROTOX søger vi en grafiker, der brænder for at arbejde kreativt – men altid med respekt for vores brand guidelines. Du bliver en del et dedikeret og uformelt team hos PROTOX med daglig reference til vores AI Specialist & Market Development Manager og med organisatorisk reference til vores direktør.
Du får ansvaret for at sikre et ensartet visuelt udtryk på tværs af markeder og sprog. Vi arbejder pt. med 6 kernemarkeder og flere er på vej. AI-værktøjer bliver en vigtig del af dit daglige arbejde, hvorfor teknisk interesse i programmer og udviklingen på AI-området indenfor grafisk design og content creation er et must.
Dine opgaver
Du vil arbejde med en bred vifte af grafiske materialer – både til det danske marked og vores eksportmarkeder herunder bl.a.:
- Udarbejdelse og opdatering af etiketter
- Design af produktlogoer og produktbilleder
- Opsætning af produktdatablade og håndbøger
- Layout af brochurer, foldere og flyers
- Design af rolle-ups og display skilte til byggemarkeder
- Udarbejdelse af hyldeskilte
- Fotografering af produkter og processer samt generel billedoptimering
- Grafiske elementer til brevpapir, visitkort, præsentationer m.m.
Vi forestiller os, at du
- Er erfaren bruger af Adobe Creative Suite (InDesign, Illustrator, Photoshop)
- Har øje for detaljer, typografi og layout
- Trives med at arbejde ud fra etablerede brand guidelines
- Kan håndtere mange sprogversioner af samme materiale
- Er struktureret, kvalitetsbevidst og kan overholde deadlines.
Vi tilbyder
- Et kreativt og alsidigt job i en virksomhed i vækst
- Mulighed for at sætte dit præg på PROTOX’ visuelle identitet
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger.
Kort om os
PROTOX er specialister i effektiv forebyggelse og bekæmpelse af skimmelsvamp, trænedbrydende svampe og træborende insekter og. Vores produkter anvendes til sanering af bygninger efter f.eks. angreb af skimmelsvamp, brand, oversvømmelse med opstigende kloakvand og dårligt lugt i boligen.
PROTOX er dansk virksomhed etableret i 2003. Vi har igennem årene opbygget en stor og omfattende viden indenfor bygningssanering. Vi arbejder hele tiden på at videreudvikle og forbedre vores produktsortiment og service. Af samme grund er vi også med helt fremme i den grønne omstilling med ISO-certificering, ESG-rapportering og udvikling af en LCA-database (livscyklusvurderinger af alle vores produkters påvirkninger på klimaet, miljøet herunder biodiversitet og menneskers sundhed).
Vi er en mindre organisation med en uformel og venlig tone, hvor alle taler med hinanden. Vi tror på frihed under ansvar og går op i, at vores medarbejdere har det godt. Vi holder nytårskur og andre firmaarrangementer, og vores medarbejderne byder selv ind med ideer aktiviteter f.eks. bowling, padel og golf.
Praktiske informationer
PROTOX kontor og produktion ligger i Kolding, som vil være din base. Vi foretrækker at mødes på kontoret, men fleksible arbejdstider og hjemmearbejde er også en mulighed.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, firmapension og sundhedsforsikring.
Stillingen kan være på 25-37 timer om ugen og ønskes besat hurtigst muligt. Hvis dette er et job for dig, så send endelig en ansøgning til jg@protox.dk. Vi indkalder løbende til samtaler.
Du er også altid velkommen til at kontakte os for yderligere information om stillingen. Kontakt vores AI Specialist & Market Development Manager, Joan Grønfeldt på +45 40 51 40 04 eller vores Direktør, Bo Mogensen på +45 29 35 22 32.
Vi glæder os til at høre fra dig.