Målemetoder til skimmelsvamp i boliger
- sammenligning af forskellige analysemetoder

Artiklen er et forsøg på at samle trådene og lave en sammenligning af et udvalg af de mest anvendte målemetoders fordele og ulemper. Desuden er beskrevet en ny metode baseret på DNA analyse. For at forstå hvad de forskellige begreber som vækst, inaktiv vækst, sporeforekomst mv betyder og hvilke konsekvenser det har for valget af analysemetode, er disse begreber defineret.

Protox udfører ikke selv disse analyser, men vi formidler gerne kontakt til rådgivere der besidder den nødvendige ekspertise og laboratoriefaciliteter.

I det følgende er der en gennemgang af:

Når et skimmelsvampeangreb opstår i en bygning kan det være synligt eller usynligt. Hvis skimmelsvampen vokser i en skjult konstruktion, bag paneler, loftplader osv vil man ikke umiddelbart kunne se den, men de sporer og døde hyfer (celletråde) som den vil kunne frigive og udsende til indeluften vil, afhængig af hvor tæt konstruktionen er, kunne trænge ind i opholdsrum og lægge sig som ”sporestøv” på vandrette og lodrette overflader. Sporestøvet kan derfor være et indirekte indikator på at der findes et skjult skimmelsvampeangreb i bygningen.

For at afsløre et skjult skimmelsvampeangreb i bygningen, er det derfor vigtigt at vælge en målemetode som kan afsløre sporestøvet på overfladerne. Hvis man i stedet vælger en metode, der ikke er velegnet til formålet, så risikerer man faktisk at overse et alvorligt skimmelsvampeangreb. Med andre ord kan man få et negativt svar (såkaldt falsk negativ) selvom der faktisk er et angreb i bygningen som spreder sporer ud i indeluften. Stort set alle metoder vil kunne give falsk negative i søgen efter skjulte angreb, hvis det skjulte angreb ikke sender sporer ud i indeluften.

Omvendt vil en metode nogle gange måle mere end man faktisk ønsker - den er altså ikke specifik. Dette kan derfor give en falsk positiv, med risiko for at man igangsætter en unødvendig og kostbar skimmelrenovering.

Det stiller derfor krav til rådgiverens viden om målemetodernes stærke og svage sider for at undgå fejlfortolkning af analyseresultaterne. Desværre ses mange eksempler på regulære fejlfortolkninger med store omkostninger til følge på grund af unødvendige renoveringstiltag. Hvad værre er selvfølgelig de situationer hvor man i misforstået tillid til målemetodens fortræffeligheder, overser alvorlige skimmelangreb, som derfor ikke bliver udbedret.

Forundersøgelse eller kontrol

Hvis man er bevidst om disse fejlkilder som næsten alle metoder har i mere eller mindre grad, kan man tage højde for dem og minimere risikoen for fejlslutninger.

Så selv om de forskellige metoder, udover positive sider, også har negative sider, betyder det ikke nødvendigvis at de ikke kan gøre nytte. I forbindelse med kvalitetskontrol efter en renovering, kan behovet være blot at få en kontrol af om skimmelvæksten er fjernet tilfredsstillende. I situationen hvor bygningen skal forundersøges for forekomst af skimmelsvampe eller hvor beboere har oplevet indeklimagener, kan det være nødvendigt med en mere tilbundsgående undersøgelse, hvor man har brug for både at sætte mængde og navne på skimmelsvampene. Hvis skimmelsvampeangrebet er synligt og man i øvrigt ikke har brug for at vide hvad de hedder, vil dyre analyser ofte være overflødige.

Ved den optimale skimmelsvampeundersøgelse, vil man næppe kunne nøjes med alene 1 metode, men i stedet kombinere flere metoder for at kompensere for de enkelte metoders fejlkilder. I praksis sker dette ikke altid på grund af økonomi, hvilket ofte resulterer i upræcise konklusioner og konflikter mellem rådgivere på grund af forskellige fortolkninger på den samme sag.

Eksempler på analysemetoder

I det følgende skal gives nogle eksempler på typisk anvendte metode, fordele og ulemper samt muligheder for fejlfortolkninger. Udover de nævnte eksempler skal gøres opmærksom på at der findes adskillige andre metoder som også anvendes til skimmelundersøgelser.

Kontaktaftryk

- er en lille 6 cm plastskål med et dyrkningssubstrat bestående af typisk V8-agar (frugtjuice) eller maltagar som vil vise langt de fleste bygningsrelaterede skimmelsvampe. Fungerer som en slags stempelpude der trykkes på overfladen. Levedygtige celletråde (hyfer) eller spiringsdygtige sporer der sidder på overfladen og overføres til kontaktaftrykket vil efter en uges tid vokse frem på kontaktaftrykket som små kolonier. Herefter kan de fremvoksede arter/slægter identificeres i mikroskopet og mængden vurderes. Afhængig af mængden inddeles i klasser:

Ringe vækst < 10 kolonier (alm. baggrundniveau i ikke skimmelangrebet bolig),moderat vækst 10 -50 kolonier, (over baggrundsniveau, kan skyldes dårlig hygiejne og/ell. vækst af skimmel i boligen), massiv vækst > 50 kolonier (uacceptabek høj forekomst af skimmelsvamp i boligen).

Kontaktaftryk		Kontaktaftryk -med skimmelsvampekolonier

Metoden fortæller om der er vækst på aftrykspladen og den skelner ikke mellem skimmelvækst eller sporestøv på overfladen prøven er taget fra. Et problem med metoden er, at den kun kan påvise levedygtigt skimmel. Fx kan man nogle gange opleve at brugen af kontaktaftryk på et synligt skimmelangrebet finérundertag slet ikke viser nogen vækst på kontaktaftrykket. Det skyldes at skimmelsvampen er uddød eller i dvale og derfor ikke vil vokse på kontaktaftrykket. Kontaktaftrykket viser derfor i dette tilfælde en falsk negativ. Kontaktaftrykket kan med held bruges til indirekte at påvise skjulte angreb såfremt disse over tid har spredt og aflejret sporer ud i de tilstødende rum.

Fordele

Ulemper

Materialprøver/tapeaftryk

Ved hjælp af en materialeprøve (tapet, puds, træ mv) eller en tapeprøve taget direkte på bygningsmaterialet kan man i mikroskopet direkte se forekomst af sporer, hyfer. Det gælder både døde og levende skimmelsvampe. Metoden kan bruges både til forundersøgelse og kontrol.

Tapeaftryk på fodliste		Tapeaftryk mikroskoperes

Fordele

Ulemper

Luftanalyser/air-sampler

Med luftanalyser undersøges luftens indhold af spiringsdygtige skimmelsvampe. Det kan gøres på den simple måde med en dyrkningsskål der stilles op i rummet. Efter 20 minutter vil sporer i luften over skålen være dalet ned på dyrkningsmediet og efter 4-7 dage vil skimmelkolonier vokse frem på skålen. Kolonierne kan derefter tælles og navngives. Metoden kaldes semi-kvantitativ, da den ikke angiver et nøjagtigt indhold af sporer i luften. En mere nøjagtigt (kvantitativ) angivelse af sporer/m3 luft kan fås ved anvendelse af forskelligt luftopsamlingsudstyr hvor luftmængden er kendt. Fælles for metoderne er at de kan give en indikation af skjulte skimmelangreb ved at sammenligne indeluften og udeluftens indhold af skimmelsvamp. Metoderne er forbundet med nogen usikkerhed, da flere forhold spiller ind på resultaterne. Det kan fx være aktivitetsniveau i rummet før opsamling, herunder ukontrollerbare luftstrømme. Høj aktivitet vil hvirvle aflejrede sporer op fra tæpper, gulve, overflader mv. hvorimod lav aktivitet vil kunne give falsk negative resultater. Et andet forhold er at luftens indhold af skimmelsvamp varierer meget over selv korte tidsintervaller. Endelig er visse luftopsamlere selektive – dvs visse typer skimmelsvampe bliver overrepræsenteret i målingerne. Luftanalyser er altid øjebliksbilleder.

MicroBio MB1 - luftopsamler		Bio-Pump AOC luftopsampler

Fordele

Ulemper

Mycometer

- tester for et svampespecifikt enzym. Med en vatpind svabres overfladen og vatpinden analyseres herefter for forekomst af enzymet. På baggrund af mængden af enzym, katagoriseres resultatet af målingen som:

Katagori A: mycometertal < 25 – niveauet ikke over alm baggrundsniveau
Katagori B: mycometertal 25-450 – niveauet over baggrund. Kan skyldes gammelt angreb, meget sporestøv mv.
Katagori C: mycometertal > 450 – niveauet af skimmelsvamp viser skimmelvækst på overfladen over baggrundsniveau.

Mycometer test

Analysens pålidelighed afhænger af om enzymmængden direkte afspejler mængden af skimmelsvamp. I gamle udtørrede skimmelsvampeangreb kan enzymindholdet være lavt på trods af skimmelvækstens størrelse. I disse tilfælde kan der således være risiko for at få negative målinger (falsk negativ) selvom der faktisk er skimmelsvamp tilstede. Er ikke særlig følsom overfor sporer og kan derfor give falsk negative svar ved test på overflader med aflejrede skimmelsporer fra skjulte angreb. Kemisk behandling kan påvirke målingen. Mycometer-testen er specifik for svampe- men ikke for skimmelsvamp. Det betyder, at hvis der er råd- eller svampeangreb på træværk, vil disse give fuldt udslag (kat. C) selvom der ikke er skimmelsvampeangreb. Dvs falsk positiv med risiko for at der igangsættes unødvendig udbedring.

Fordele

Ulemper

ProClean

- tester for proteiner. Med en vatpind svabres overfladen hvorefter vatpinden testes for protein. Hvis der er protein på vatpinden fremkommer en violet farvereaktion. Er der ingen protein tilstede fremkommer en klar grøn farvereaktion. Testen er meget anvendt indenfor levnedsmiddelkontrol. Testen er ikke specifik for skimmelsvamp og vil kunne give udslag på bakterievækst, algevækst og andet proteinholdigt materiale. Den skal derfor bruges med omtanke da den vil kunne give falsk positive resultater. Den er bedst egnet som en vejledende test og som før-efter test på rengøringskontrol på konstateret skimmelvækst.

Fordele

Ulemper

DNA test

- er en relativ ny testmetode baseret på en analyse af skimmelsvampens DNA-profil (arvemateriale).

Ved at sammenligne analyseresultatet med en stor database indeholdende DNA-profiler fra forskellige skimmelsvampe, kan man foretage en arts/slægtsbestemmelse.

Vi har endnu ikke gjort erfaringer med testen, og oplysningerne er udelukkende baseret på information fra HouseTest, der er udbydere af metoden i Danmark.
Selve metoden stammer oprindeligt fra et amerikansk patent, hvor det kun var muligt at identificere et stærkt begrænset antal arter.
Firmaet HouseTest har i Danmark lavet et grundlæggende forsknings- og udviklingsarbejde, og metoden kan i dag identificere en lang række arter og familier. Metoden er meget følsom, da den teoretisk kan registrere hver enkelt svampecelle og ikke er afhængig af, om skimmelsvampen er levende eller død. Da den også kan også kan måle på døde fragmenter af skimmelsvampen, som måtte være aflejret på overflader, er den mere følsom end de andre beskrevne metoder.

Fordele

Ulemper

Nogle definitioner

Aktiv skimmelvækst på en overflade betyder at skimmelsvampen har etableret sig på overfladen, er levende og vokser med tråddannelser (hyfer/mycelium) og i de fleste tilfælde også sporeproducerende. Det vil være muligt at måle på sporer, enzymer og proteiner.

Inaktiv skimmelvækst er enten en uddød skimmelvækst, alternativt en skimmelsvamp i dvaletilstand. Det kan her være et problem at måle på sporer, da de ikke nødvendigvis er spiringsdygtige på et dyrkningsmedium. Tilsvarende kan både enzymer og proteiner være forsvundet. Obs – en død skimmelsvamp kan være ligeså generende i indeklimaet som en levende skimmelsvamp.

Skimmelsporer på overflade – sporerne aflejres på vandrette og lodrette overflader. De kan stamme fra både udeluften og fra et skimmelsvampeangreb et sted i bygningen.

Svamp eller Skimmelsvamp – Svamp er en fællesbetegnelse for alle svampegrupper. Skimmelsvampe er en gruppe som hører ind under Svampe.

Specifik – betyder at jo mere specifik en metode er jo mere vil den præcis vise hvilken art/slægt af skimmelsvamp der findes.

Falsk negativ – hvis den anvendte metode viser ingenting (negativ) og der alligevel findes et skimmelangreb. Konsekvens – angreb overses og nødvendig udbedring udelades.

Falsk positiv – hvis den anvendte metode viser et resultat (positiv) på noget andet end skimmelsvamp. Konsekvens – der foretages unødvendig og kostbar renovering.