Ventilimprægnering

- Når overfladebehandling ikke er nok

Ved imprægnering af trækonstruktioner kan det være vanskeligt at sikre tilstrækkelig indtrængning af imprægneringsmidlet gennem en påføring på overfladen. I stedet kan man bruge imprægneringsventiler til at få imprægneringsmidlet helt ind i træet.


Hvornår bruger man imprægneringsventiler?

Ved forebyggelse og bekæmpelse af svampe- og insektangreb i træ, skal indtrængning altid tages med i vurderingen af påføringsstrategien.

Ventilimprægnering kan være en løsning, hvis f.eks:

  • Træværket er behandlet med en overfladebehandling, så er det i praksis umuligt at få imprægneringsmidlet til at trænge ind i træværket, medmindre denne overfladebehandling renses fuldstændig af.
  • Indtrængningen kan ligeledes være for lille i svære tømmerkonstruktioner, eller i konstruktioner hvor det ikke er muligt at opnå en fornuftig påføring på alle sider af tømmeret.


Anvendelse af imprægneringsventiler

Femgangsmåde ved ventilimprægnering:

  1. Der bores huller i træet med ned 10-15 cm's afstand.
    Hullerne skal have samme diameter som den valgte ventil. Hullet bores så dybt, at det er minimum 12 mm fra modstående side.
  2. Plastventilen anbringes i borehullet og slås i med en hammer.
  3. ProtoxSvamp eller ProtoxInsekt presses derefter ind i træet ved hjælp af den specielle overgangs slange, der er skruet i en airless sprøjtepistol af typen Wagner W180 eller W450.
    Trykket ved injektionen skal være 5-10 bar – højest i nyt træ.
    En kontraventil forhindrer imprægneringsvæsken i at løbe ud af ventilen, og det høje tryk sikrer en god fordeling af imprægneringsvæsken i træet.

Det anbefales at man behandler mindst 2 gange (gerne flere) med 12-24 timers mellemrum.

Efter behandlingen forbliver ventilen i træet og kan anvendes til senere efterbehandling.

ventiler_small

w180_small w450_small