|
Side 1 ud af 6
Skimmelsvampe - et problem i danske bygninger ?
I disse år er der øget fokus på skimmelsvampe i boligen. På trods af flere medicinske, biologiske og byggetekniske undersøgelser, er der stadig uafklarede forhold omkring skimmelsvampenes virkninger pÎ indeklimaet. Der mangler klare grænseværdier for hvornår skimmelsvampe er uacceptable i boligen. Her ses bort fra mennesker som reelt er overfølsomme overfor skimmelsvampe. Det kræver indgående speciallægefaglig indsigt at kunne vurdere disse forhold og så længe der ikke er enighed indenfor den lægefaglige ekspertise, er det overordentligt vanskeligt for "os andre" at vurdere de sundhedsmæssige aspekter. Blandt rådgiverne er der ligeledes uenighed om hvordan bygningen skal undersøges, samt hvilke analysemetoder der er bedst at anvende ved skimmelsvampeangreb. Det er forståeligt at forbrugeren har svært ved at forholde sig til fup eller fakta.
Denne artikel beskriver skimmelsvampeproblemet ud fra en biologisk og byggeteknisk vinkel. Der henvises iøvrigt til BYG-ERFA fondens seneste erfaringsblad om skimmelsvampe.
|