Tip om borebiller


Kom de træborende insekter til livs

Man hører fra tid til anden, at petroleum eller spildolie kan bruges til at udrydde borebiller i træværk. Petroleum har ingen langtidseffekt og øger brandfaren i huset. I bedste fald vil man med petroleum bare drukne larverne der lever inde i træet. Effekten af brugt dieselolie er ikke dokumenteret, men selvom dieselolien måtte have en effekt, er det et farligt stof, idet det indeholder letfordampelige og sundhedsskadelige stoffer som det ikke er hensigtsmæssigt at bringe ind i huset. Hvis man brugte dieselolie i fx. en tagkonstruktion til at bekæmpe borebiller, ville det sandsynligvis også medføre en meget ubehagelig lugt af diesel som de færreste ville bryde sig om at bo i.


Brug godkendte midler mod borebiller

Den rigtige metode til at komme træskadedyrene til livs er at man altid skal bruge et middel som er godkendt af Miljøstyrelsen. Derved går man aldrig galt i byen, og man er sikker på midlet både er virkningsfuldt og at det lever op til lovens miljøkrav. Nogle gange kan det være svært selv at finde ud af hvilke skadedyr man har i sit træværk. Det er ikke helt uvæsentligt at vide det af hensyn til den rigtige behandling. Da må man ty til et af de udmærkede rådgivningsfirmaer der beskæftiger sig med biologiske skader i bygninger.

Hos Protox kan man som erhvervsmæssig bruger eller privat husejer købe godkendte midler til bekæmpelse og forebyggelse mod træborende insekter. Protoxinsekt er et middel som er nemt at anvende idet det er på vandbasis.


Efter behandling af træet

Selv efter en grundig og korrekt behandling af træværket med ProtoxInsekt kan der stadig forekommer "aktivitet" i form af "drys" i en længere periode, hvilket er helt naturligt.

Når man overfladebehandler træ med et insektmiddel, så trænger det ikke helt ind i træet, men danner bare en "giftbarriere" i de yderste millimeter af træet. Det opdager borebillelarven ikke så længe den holder sig dybt nede i træet – under "giftzonen", hvor den kan opholde sig i flere år, fuldstændig upåvirket af giften i overfladen. Men når den bliver gammel nok til at ville ud og parre sig, så gnaver den sig op under overfladen og forpupper sig, og senest på det tidspunkt kommer den i kontakt med gift og dør.

Man vil altså opleve, at angrebet dør ud stille og roligt over en periode på nogle år. Ønsker man en hurtigere effekt, så er man nødt til at foretage endybdeimprægnering i form af ventilimprægnering. En ventilimprægnering er også den rigtige fremgangsmåde, hvis der er tale om en malet overflade eller meget store og sværttilgængelige tømmerdimensioner.

Vær også opmærksom på, at selvom borebilleangrebet er slået helt ned, kan tømmer drysse ved kraftig vindpåvirkning. Det er tømmeret der "vrider sig" og derved får gammelt boresmuld til at drysse ud.